URBANblog

Hud

der ligger en hud over verden

en tynd hinde af film

en gennemsigtig afstand

og man tror sig tæt på, ser ikke afstanden

men træder gennem en rude, der splintres

og skårene sætter sig som pigge på kroppen - hård hud på hjerteklappen - pigge der vender ud ad og ind

som torne sætter sig

i hud, under hud

ridser ar

der ligner

eder

forbandelser

kohlindrammet had

ridser tab

på verdens rude

på kroppens hud

på afstand

*

*

14 Responses to “Hud”

  1. Tekst Says:

    Behøver du udgive den slags indlæg under “tekst” ?

  2. patton Says:

    Virker godt når man sætter billeder på. Ville dog foretrække den engelske version. Synes -Skin- lyder bedre.

  3. ballast Says:

    Tekst:

    Ja! :D

  4. ballast Says:

    Patton:

    Du har ret! Du har fanme ret!

    Men det ville nok forstyrre forståelsen, fordi det kunne læses som “skin” a´la sol”skin” eller “skin” som falsk.Med mindre det hele blev på engelsk, og det evner jeg ikke.

    Men det er mere end vildt skønt, at du smager på mine billeder. Og ændrer lidt i farvevalget. Så ordene vokser, også for mig.

    Tak!

  5. bitten Says:

    Må jeg spørger hvad du tænker er formålet med den hud?

    Jeg forstår at den er en barriere, men har du en idé om hvorfor den er der andet end konsekvenserne af den?

    Bitten - fascineret

  6. bitten Says:

    Hud kan vel i nogle sammenhænge erstattes af skind?

    Selvom jeg har svært ved at se det spille her. :)

  7. lego Says:

    God rytme… rigtig god.

    ….

    Du må gerne låne et plaster…

    ;-) kh.

  8. ballast Says:

    Bitten:

    Om jeg har tænkt over det?
    Njooohhh…hvad tror du? ;-)

    Selvfølgelig sødeste. Vi kan ikke klare os uden. Huden Afstanden. Arrene. Men det er også svært at leve med. Det, der skiller. Udenpå og indeni. Skiller Du og Jeg. Vi og Verden.

    Jeg savner bare sådan. Noget. Mere nært end nær. Det er umuligt. Uholdbart. Og utopi.
    Det er så mit lod. Eller: Det er så ét af mine lodder ;-)

    Knus til dig!

  9. ballast Says:

    Lego:

    Hvor er du sød…. Rigtig sød…. Rigtig god sød :D

    Plaster er jo bare endnu et lag hud.

    Jeg vil hellere, at du puster lidt. På såret.

    Kram

  10. Tekst Says:

    Måske jeg skulle have valgt et andet dæknavn - hud - måske ? :D

  11. Reinhard Klahn Says:

    Altså:
    En hud holder os adskilt og sikrer os på den ene side, men forhindrer det fulde liv på den anden side, og hvis vi sprænger huden for at få det fulde liv med den/de andre, så såres vi?

    Tja, enhver intens omgang med andre bærer vel latent faren i sig, om end det ‘kun’ skulle være på det følelsesmæssige plan.

  12. ballast/silhuet Says:

    Tkest:

    Nej! :D

  13. ballast/silhuet Says:

    Hahahaha ikke Tkest, men Tekst…

    tekst,tekst,tekst,tekst,tekst,tekst,tekst,tekst,tekst,tekst,tekst,……. :-)

  14. ballast/silhuet Says:

    Reinhard:

    No need to say more….

    Livets dillema: Frydefuld smerte?

    Knuser

Leave a Reply