Silhuet

En krop af fedtsten

rejser sig

langsomt

op og ud

i

et landskab af birk

Et ufødt vidne

der aldrig skal være

alene

men altid

i grunden

forladt

tager form

af

arktiske tåger

forsvinder

længe

før verden

igen får begyndt

BlueTube

På en rå januarlørdag….

Hvis ret skal være ret

skal vrang være vrang

Yeeaaahhh

Indkøbsliste for en patetisk blogger:

Honning (til halsen og den halvkvalte vise)

Plaster (til såret)

Solbriller (til at skjule apellen)

Papir (til apellen…istedet)

Halsbånd (til den indre svinehund)

Flødeis (mod kvalmen)

Batterier (til forlygterne)

Whisky (til den lyriske åre)

EkstraBladet (til at kvæle den igen)

Kildevand (til trædemøllen)

Boksehandsker ( eller lak til neglene alt efter humør)

Som uskyldigt offer for Maria´s kædeleg  kommer her 8 fuldkommen værdiløse oplysninger om blogindehaveren Ballast:

1. Jeg har en fetisch for originaler. Ægtheder. Skævheder.
2. Jeg er engang brændt inde. I mig selv. Og jeg havde ingen forsikring.
3. Jeg kan ikke spille skak.
4. Mine gummistøvler er sorte. Og kortskaftede. Og der er hul i dem.
5. Jeg ønsker mig et par nye. Gummistøvler.
6. De skal også være kortskaftede. Farven underordnet. Størrelse 38.
7. Jeg har snart fødselsdag (jvf ovenstående)
8. Hvis jeg får et par gummistøvler, må det gerne regne på min fødselsdag.

 Håber derved at have udstået min værnepligt som kædelegsdeltager

Da jeg nu een gang har mangfoldiggjort mit utiltalende og ret voldsomme behov for bekræftelse, kan jeg lige så godt fortsætte mine bekendelser: Jeg er misundelig! Ja, jeg ved det er småligt og barnligt og pinligt og skamfuldt og …you name it. Men det er sandheden: Jeg sidder dagligt og læser blogindlæg her på Urban, og det er ikke altid en rar oplevelse. For her vrimler jo med velskrevne, dybsindige, øjenåbnende og rørende indlæg, som jeg gang på gang må indrømme jeg lader misundelsen vamle blik ramme: Gid det var mine ord. Mit indlæg. Mine tanker!!!!

Well, i mangel af min daglige terapisessioner hos min blogterapeut (http://minnaboshund.urbanblog.dk/), som pt er på orlov, har jeg valgt istedet at forsøge mig udi selvhelbredelsen populære kunst, og arbejde med min egen lident flatterende misundelse. Som en del af denne proces har jeg valgt at benytte mig af en form for konfrontationsterapi. Jeg har lavet en Top 10 over indlæg, jeg ville ønske jeg havde skrevet. Og der er langt flere og en bunke af indlæg jeg (heldigvis ) ikke har læst,og som jeg derfor heller ikke har kastet misundelsens væmmelige blik på. Men af blogkolleger hvis sko jeg gerne ville være i, kan nævnes (i tilfældig rækkefølge):

Top 10 over indlæg  jeg misunder (og beundrer):

 http://www.spacemermaid1001.dk/2007/06/12/du-har-mit-hjerte/ : Fordi det fik mit lallende superromantiske hjerte til at springe over. Fuldkommen ukompliceret og meget, meget opmuntrende

 http://minnaboshund.urbanblog.dk/2007/06/11/blogterapi-tolvte-m%c3%b8de-hos-blogterapeuten/ : Fordi det var en øjenåbner

 http://gaffel.urbanblog.dk/2007/06/17/h%c3%a6mningsl%c3%b8st-rat/ : Fordi det er hæmningsløst smukt skrevet

 http://penpal.xtrablog.dk/ : Ordekvilibrist af den bedre slags

http://httpwwwmariabrandt.urbanblog.dk/2007/06/11/forholdsord/: Fordi visualitet og sprog spejler hinanden

 http://morgan.urbanblog.dk/2007/06/12/uslere-end-ussel/: Fordi det er fantastisk at kunne beskrive sig selv og sine gedulgte sider ved hælp af en Kinder-æg-allegori

 http://www.letsgetlost.dk/2007/06/13/vade-t%c3%a6er/: Fordi hendes vrede rykker for vildt!

 http://reinhard.urbanblog.dk/: Fordi det vidunderligt med børnelitteratur midt i tungsindige overvejelser. Og så den generøsitet ved at lade os kigge over skulderen.

http://blogwoman.urbanblog.dk/2007/06/17/blogwomans-lille-mand/: I know the feeling. Man vil så gerne. Så meget. Så godt. Skrivebloggering

 http://alonzoaldente.urbanblog.dk/2007/06/18/sorte-huller/: Tænk, den besked får jeg også ofte

Og mens i så læser disse indlæg, vil jeg sidde med hænderne for øjne og ører og forsøge at fortrænge, at det gør ondt i mit lille bekræftelsessyge hjerte så længe

Hvis jeg:

…havde været en bil, ville jeg i dag være én af de kedelige i statistikken, hvor føreren faldt i søvn bag rattet.

Totalskadet!

Gå ikke over toget, det sætter spor!

Jeg er den sammme. Efter et ja. Efter et nej. Som før. Det er ikke svarene. Der afgør.

Det er livet

Træerne og bladene. Og støvregnen. Tilsammen

Friheden i den fortættede duft af himmel og jord og skov og stilhed. Jeg er den samme.

Ja. Og nej.

Tro mig, når jeg i drømme hvisker:

“Uendelighedens grænse er faretruende nær”